Dit hjem er opdelt i flere områder, som hver især har deres egen funktion. F.eks er der et område for anerkendelse og berømmelse, som påvirker dit omdømme og hvordan du anerkender dig selv og giver udtryk for hvad du selv syntes du fortjener. Dette område har sin egen farve og form, som jeg anvender for at forbedre energien. jeg fornemmer også flow af yin/yang, den chi som rummet har.
Rummet har også en funktion i dit hjem, uanset om det er køkken, kontor eller værelse, så skal det kunne bruges og være anvendeligt. Med symboler for anerkendelse, f.eks. billeder, vægmaling, lys og indbo, kan der skabes en energi, der hjælper dig til at se hvad, du kan ændre selv og lære dig at lytte til din indre stemme, så du selv bliver en del af processen og den forandring du ønsker.
Energier skabes af mange ting, bl.a flow imellem vinduer og døre, eller spejle på væggen.
Lyset som kommer ind af vinduerne eller det lys du bruger i rummet, skaber en energi, mørkt eller lyst, koldt eller varmt.
Stemninger i billeder, som f.eks. en skov eller en statue af buddha, er altsammen med til at skabe en stemning. Vi har ofte vores egne forhold til nips vi har stående og nogle gange har vi også nips, der ikke rigtig har nogen betydning for os.
Arvestykker der er hos os, fordi vi fik dem af en vi holdt af, men som måske ikke lige er vores stil. Nogen gange har vi også bare for mange ting, som gør at energierne ikke rigtig kan komme rundt og det gør så at vi f.eks. står stille, eller hænger i fortiden.
Hvert område har sine egne materialer som er gode til at højne energien og der er også materialer, som kan sænke energien. Dette er med til at skabe balance, i det enkelte område. Hvis du f.eks. har et træområde, hvor du har alt det træ som området har brug for, trægulv, loft eller møbler, så kan du tilsætte vand, for at højne energien i området og sænke energien med metal.
Materialer som tæpper og plaider anvendes også og deres blødhed eller struktur, har en betydning for energien.
Tapeter - wallpaper, kan skabe utrolige stemninger og farver på væggen, giver ikke kun hygge, men ændrer også energien.
Billeder af din familie eller venner, kan være med til at styrke dine personlige forhold.
Vi har alle et forhold til symboler. Feng Shui har mange symboler, men det er den betydning de har for dig, som er det vigtigste. Hvad er dit symbol for penge?? - Den kinesiske pengefrø, eller en lottokupon - det kan være en dollar seddel, eller en sparegris... selve symbolet er ikke så vigtigt, men det du føler for symbolet er vigtigt.
For hvert enkelt områder er det symboler eller former der kan gøre området bedre.
Det kan være runde ting, trekanter, pengetræer, høje eller lave planter, billeder og figurer.
Din tro og dine overbevisninger, er med til at skabe de rigtige symboler for dig, jeg bruger meget krystaller og sten, da de symboliserer energier for mig.